At høre stemmer.
Historisk set var det at høre stemmer noget positivt idet det blev ofte set som tegn på at man var tættere på Gud. Men, efterhånden, specielt i den vestlige verden, har denne opfattelse ændredet sig og det at høre stemmer ses ikke længere set i samme lys. Hvis man hører stemmer i dag, er det som regel forbundet med sindslidelse, almindeligvis skizofreni.
Omkrig 4 % af verdens befolkning hører stemmer, ud af de 4 % kommer kun omkring en tredjedel i kontakt med psykiatrien. Forskellen mellem disse to grupper er, at sidstnævnte har en overvægt af negative dominerende stemmer. De fordomme, der hersker omkring det at høre stemmer gør at det stort set kun er den gruppe som er synlig.
En af de store diskussioner omkring sindslidelser er, om de er genetisk betinget eller opstået pga. faktorer som er sket i livet og/eller traumer. Med hensyn til det at høre stemmer kan omkring 70 % af de mennesker som kommer i kontakt med det psykiatriske system, kan relatere deres stemmer direkte tilbage til traumatiske oplevelser i deres liv.
Hvis en der hører stemmer bliver mødt med den genetiske forklaring kan det være svært at have en tro på recovery. Set fra den vinkel betyder det at en medicinsk behandling næsten altid er involveret, ofte uden den effekt som vedkommen kunne tænke sig. (8 % responderer ikke på behandling med et typisk antipsykotikum ifølge Sundhedsstyrelsen, og nogle undersøgelser har vist så høje tal som 40 % (Fowler et al.1995) ca. 32 % oplever kun ’nogen bedring’ ifølge Sundhedsstyrelsen). Behandlingen baseres på den antagelse, at f.eks. skizofreni en hyppig diagnose for mange ”stemmehører”, er en kemiske ubalance pga. generne, og den skal korrigeres kemisk.
Hvis man, på den anden side, ser på det at høre stemmer som et resultat af traumer som er sket, åbner det op for mange andre muligheder. Ved at se det fra den vinkel og arbejde på en recovery orienteret måde, giver det ”stemmerhøreren” ejerskab af sine oplevelser, redskaber til at finde mestrings-strategier, en mulighed for at finde forståelige forklaringer på stemmerne m.m. Det handler om at tage kontrollen tilbage, og den resulterende empowerment det giver åbner dørene for recovery.
(Smith & Coleman 2005) At høre stemmer er ikke problemet, det er den relation man har til stemmerne, deres identitet, hvordan de passer ind i ens liv, den magt de har over dig og din evne til at beskytte dig, din forståelse og den forklarings model, den kontekst de er opstået fra og hvordan de påvirker dit liv og andre omkring dig og din måde at mestre dem på som kan føre til problemer.
|
Der er mange redskaber tilgængelige til at hjælpe både ”stemmehøreren” og de som arbejder men mennesker som hører stemmer. I er velkomne til at kontakte mig hvis I har lyst til at lære mere om hvordan man kan arbejde med stemmer og det at høre stemmer fra en recovery perspektiv.
|
|